Apple har frigivet den 3. udviklerbeta af OS X 10.11 El Capitan. Apple nævner ikke hvilke nyheder der er i den nye beta, men man må formode, at det handler om fejlrettelser og stabilitetsforbedringer. Noget der i øvrigt ser ud til at være den primære fokus for El Capitan, snarere end at komme med regulære nye funktioner i stor stil.

Inden længe vil El Capitan formodentligt blive tilgængelig i Apples offentlige betaprogram, så alle kan få lov at være med.