Apple har fået bestillinger på 2,5 millioner Apple Watches fra kunderne i USA i de første uger efter lanceringen. Det har Slice Intelligence beregnet. Slice har en hjemmeside, hvor kunderne kan indsende deres fakturanummre, og det har fopreløbig 14.000 Apple Watch-kunder gjort. Ud fra disse oplysninger kan det totale antal bestillinger beregnes.

Over 1,5 millioner bestillinger kom den første dag uret kunne forudbestilles. Det var den 10. april. Herefter har antallet af daglige bestillinger ligger og svinget og ligger i øjeblikket på omkring 20.000 dagligt i USA.

Til trods for at antallet af bestillinger altså er faldet kraftigt efter det indledende høje efterspørgsel, overgår salget stadig det vi så da iPod og iPhonen blev lanceret og ligger nogenlunde på niveau med iPad-lanceringen.

Apple har nok stadig et efterslæb med selve leveringen af uret, hvorfor der nok stadig går noget tid inden det officielt kommer til Danmark. I sidste uge kom der dog en dansk-opdatering til uret, hvilket indikerer, at Danmark er med i næste lanceringsrunde.