Når iPhone 6 bliver lanceret, kommer der ikke en 16GB-udgave, skriver Feng. Apple vil fremover nøjes med at tilbyde valget mellem 32GB og 64GB. Derudover vil topmodellen, den store 5,5 tommer iPhone, også komme i en udgave med 128GB. Man må dog formode, at Apple vil beholde en 16GB-variant i sortimentet for den billigste iPhone, og at minimumsstørrelsen på 32GB kun gælder de nye iPhones.

Ud over skærmstørrelsen og størrelsen på mængden af lagerplads, var der i går forlydender om, at Apple også kun vil inkludere optisk billedstabilisering i den store iPhone, mens de mindre ikke vil få det. Flere af disse ting er selvfølgelig relateret til hvor meget fysisk plads, der er i telefonen, men ellers handler det om at differentiere de to modeller og skabe en tydelig forskel, så man virkelig føler at man får det ekstra for pengene, når man køber den dyre topmodel.

Alt sammen er selvfølgelig kun rygter, så man skal ikke undre sig alt for meget, hvis tingene er helt anderledes, når Apple trækker noget op ad hatten til efteråret.