Jeg har sagt det før - og jeg siger det gerne igen: Jeg hader den forretningsmodel som er bygget på opfindelsen af in app-køb. In app-køb har praktisk taget ødelagt min lyst til at installere spil på min iPhone og iPad. Eller det vil sige at det ikke er in app-køb som sådan der er noget galt med, men den måde 99% af udviklerne benytter det på. Typisk i form at et spil, hvor det bliver indført kunstige ventetider på energi eller lignende. Eneste udvej er at købe en eller anden virtuel valuta i form af diamanter elle guld for at komme ventetiden til livs.

Det der denne gang har bragt mit fluidum i kog er spillet "Harry Potter: Hogwarts Mystery", der netop er blevet lanceret i App Store til iOS. Spillet er godt lavet og spændende, men hold da op hvor er det dræbende langtrukket, hvis ikke man hiver kreditkortet frem og køber for for eksempel 899 kroner diamanter.

Jeg har generelt intet i mod at betale for mine apps, men jeg vil kunne spille dem når jeg vil og når jeg har lyste mit eget tempo. Når udviklerne insisterer på at sætte forhindringer i vejen for at jeg kan spille, så siger jeg stop. Det gider jeg simpelthen ikke. Jeg fortrækker til en hver tid at udvikleren prissætter sit spil med et engangskøb. Jeg accepterer også in app-køb, når det er for ekstra funktionalitet og lignende. Jeg vil derimod under ingen omstændigheder bruge min tid på spil, hvor det alene handler om at genere mig, for at få mig til at bruge penge. Glem det - det sker ikke.

Det er stort set efter samme skabelon alle in app-købsspil er skruet sammen. For mig er resultataet blevet, at jeg stort set ikke gider spille mere. Fokus er ikke på et godt gameplay med et godt flow, men på at gameplay der lægger forhindringer i vejen for folk og irriterer os mest muligt. ØV!

Jeg har fremført denne pointe i årevis, men absolut intet er sket, så jeg må nok erkende at jeg sikkert står ret alene med den holdning. Hvis ikke forretningsmodellen virkede, ville udviklerne vel ikke benytte den? Ergo må det være på tide at jeg stikker piben ind og bare erkender at jeg er blevet for gammel. Det er en anden tid vi lever i - og her handler det om mikrotransaktioner for ligegyldige virtuelle goder. Det værste er at almindelige skills ikke længere er så nødvendige for at gennemføre et spil. Det er den der betale mest der klarer sig bedst.

Jeg er nu officielt blevet så gammel, at jeg savner de gode gamle dage.