Mens udviklingen i musikindustrien buldrer afsted, arbejder Apple stadig på at lancere en ordentlig musikservice. For en gangs skyld er Apple kørt helt bag om dansen. Endda selvom Apple er verdens største forhandler af musik - eller måske netop derfor. Der er for meget at miste for Apple ved at ødelægge deres egen forretning med en service baseret på abonnement.

Apple er på dette omrdåe præcis lige så handlingslammede som vi ellers har set alle andre være, når Apple er kørt uden om med lanceringen af en iPod eller iPhone.

Sidste år købte Apple ellers Beats Music for et milliardbeløb. Noget videre er der dog ikke sket. Det eneste vi har hørt er, at der arbejdes på sagen med en relancering. Forsøget med iTunes Radio er eller ikke blevet den store succes. Apple fægter lidt i blinde.

Hvad er det der er gået galt for Apple? Deres perfektionisme er selvfølgelig en faktor. Apple kunne have lavet en standard-musikservice ala Wimp på ingen tid. Apple kunne også hav givet Beats Music et nyt navn, og været kørtende med det samme. Men Apple har åbenbart større planer.

Det må man da håbe. Jeg kan i hvert fald ikke undlade at få den tanke, at Apple på dette felt ganske enkelt er en supertanker, der er meget svært at få vendt rundt. Apple har altid haft fordel at at være den lille, der kom bag fra og tog alle andre på sengen. I øjeblikket ser det ud til, at det er lige omvendt. Apples enorme vækst og størrelse er nu blevet en ulempe.