Er der et spil jeg vender tilbage til igen og igen (og igen) er det Tropico 4 Gold Edition. Det er så fedt og omfangsrigt spil, at man bare kan blive ved. Grafikken i spillet er desuden fremragende og virkelig alsidig, og lever fuldt ud op til gameplayet. Jeg synes det hele går op i en højere enhed.

I Tropico er man guvenør i en fiktiv bananrepublik i noget der minder om Caribien, og det gælder om at få opbygget sit land - og ikke mindst at få raget nogle penge sammen til sig selv på en schweizisk bankkonto. Hvordan det sker, er helt op til en selv. Her handler det ikke om at være politisk korrekt, men om at gøre det, det der tjener en selv bedst i det lange løb.

Det handler med andre ord ikke om at være god. Det kan faktisk ikke altid betale sig at være god. Og det er faktisk helt befriende. Det handler dog heller ikke om at være ond. Kynisk er et bedre ord. Det handler om at finde balancen mellem at sikre befolkingen ordentlige forhold, og selv få mest muligt ud af det.

Ellers er spillet en klassisk city-builder ala Simcity. Man skal opbygge et samfund med alt hvad dertil hører. Huse til folk, infrastruktur, butikker, skoler, forlystelser og så videre. Som enevældig diktator bestemmer man helt selv, og kan i modsætning til andre lignende spil, vælge at være et dumt svin, hvis man vil. Det er meget forfriskende, at man får hele paletten af spille på rent politisk, frem for bare at skulle være den gode politiker. Det gælder dog om at holde tungen lige i munden, for folk kan godt blive utilfredse og udenrigspolitisk skal man også indstille sig på, at tålmodigheden fra ens allierede har en ende. Man skal altså navigere i hajfyldt farvand for at klare sig gennem spillet.

Man er heldigvis underholdt hele vejen igennem. En af de gode ting er, at mulighederne er uendelige. Der er mange forskellige måder at vinde på. Man kan tilrette strategien som man vi, og satse på forskellige "udviklingslinjer" for ens ø. Det betyder, at ikke to spil er ens. Man får nye udfordringer hver gang man spiller. Variationen er enorm og det er absolut en god ting. De første par gange er man måske lidt "skuffet" over at det stopper inden man når til de virkelig vilde ting, men der går ikke mange spil, før man er med, hvor det er rigtigt sjovt.

Tropico 4 får mine varmeste anbefalinger.

Spillet er udgivet til Mac af Feral og kan fås i App Store.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos eller studierapporter, fordi din Mac går i stykker? Sørg for at få taget backup nu! Onlime giver for en rimelig pris ubegrænset plads i skyen.