Mystery of the Lost Temples er et spændende og mystisk puzzle-peg-og-tryk-eventyr i stil med The Lost City og Mosaika, hvor man i Amazonjunglen skal rundt og opklare hvad der foregår med nogle specielle lysfænomener.

Man fungerer som en ekspert i specielle vejrfænomener, og er blevet sat til at se nærmere på sagen. Hvad der tilsyneladende viser sig i junglen på det pågældende sted, er nogle templer, der hidtil er ukendte.

Man skal finde ud af, om der er en sammenhæng mellem disse templer og lysfænomenerne, og man skal rundt på forskellige lokaliteter og samle objekter, som kan bruges i andre sammenhænge, når der skal løses nogle opgaver. Nogle gamle breve dukker op og hjælper én på vej. Man skal tænke sig om ind imellem, for at finde ud af hvad man skal.

Grafikken er flot og stemningsfuld, og hvis man har lyst til at tage på eventyr i Amazonjunglen for at kigge nærmere på mystiske templer og de hemmeligheder de indeholder, og hvor der skal løse opgaver, så er dette spil et godt bud.

Der er engelsk tekst i spillet, men det kan godt spilles uden at det forstås. Man kan også spille det sammen med sine børn (hvis man har nogle), og på den måde tage på et lille eventyr sammen. Man skal dog vide, at spillet kan virke lidt uhyggeligt.

Mystery of the Lost Temples er iOS-universel og kan hentes i App Store (link)