I dag lancerer Dantaxi og TaxiNord en ny fælles taxi-app der skal få den etablerede taxibranche ind i kampen om moderne taxikørsel. Noget der ellers står Uber på den meste af verden.

Appen hedder MOOVE og ideen er at afskaffe taxameteret. I stedet får man oplyst prisen på forhånd beregnet efter den aktuelt korteste rute. Det betyder i princippet at den samme tur kan koste noget forskellige alt efter de aktuelle forhold i trafikken. Dog vil man altid på oplyst princippet på forhånd og når der er bestilt ændrer den sig ikke. Man ved med andre ord altid inden man starter, hvad ens tur koster.

Sådan virker MOOVE

Man vælger start og slutadresse, appen beregner en pris ud fra Google Maps estimerede tid for kørslen. Den pris man ser på skærmen er hvad man betaler for turen, uanset lyskryds og trafikpropper, ingen overraskelser fra et tikkende taxameter. Prisen for en MOOVE-taxitur ligger cirke 5-15% under prisen på en taxitur bestilt over telefon eller som gadetur.

Jeg har ikke selv prøvet MOOVE, men de første meldinger i App Store tyder på, at oplevelsen lader en del tilbage at ønske. Blandt andet nævnes det at layoutet på store iPhones er ringe og gammeldags, at det er umuligt at få fat i en vogn, at adviseringen om at vogn holder ved ens adresse er upræcis og at det kan være svært at få oplyst en pris, hvis ikke der er en vogn i nærheden. Ud af foreløbig 10 bedømmelser har de otte givet den én stjerne.

20% rabat indtil 31. januar

Næsten alle nye tjenester har begyndervanskeligheder og små ting der lige skal justeres til, så det er for tidligt at komme med en endelig dom efter kun få timer på markedet. Umiddelbart har Uber dog sat baren for hvad folk kan - og med rette skal - forvente meget højt. Om MOOVE kan løfte den arv må tiden vise. Et er i hvert fald sikkert, hvis ikke den etablere taxabranche formår at levere det kunderne vil have, så vil Uber sejre uanset hvad.

MOOVE-tjenesten har været testet i Aarhus i noget tid, mens den i dag, mandag, er gået live nationalt. Dog er ikke alle byer i landet med endnu. Indtil den 31/1 2017 gives der 20% rabat på alle ture hos MOOVE. Selskaberne bag oplyser, at tjenesten er 100% lovlig da der køres under taxilovgivningen med uddannede taxachauffører.

Du kan hente MOOVE i App Store (link) eller besøge moove.taxi for mere information.