Netflix har opdateret deres iOS-app, så det nu er muligt at downloade TV-serier til offline visning. På den måde kan man forberede sig til perioder, hvor man ved at man ikke vil have netadgang. Det kunne være på ferien i udlandet, på flyrejser etc. Kort sagt steder hvor netadgangen er begrænset eller dyr.

Der er ikke alt Netflix’s indhold der kan gemmes til offline brug. Kun udvalgte TV-serier kan downloades. Netflix arbejder dog på at udbrede funktionen til mere indhold. Det er et rettighedsspørgsmål, og som altid ved disse ting, kan det tage noget tid at nå til enighed. Til at starte med er TV-serier som Orange is The New Black, Narcos og The Crown samt flere andre klar til download.

Du kan tjekke om en TV-serie kan ses offline ved at kigge efter download-symbolet (se billedet øverst) ud for den enkelte TV-serier.

Du kan hente Netflix i App Store (link).