Med Encrypto kan du nemt kryptere enhver fil eller mappe så du er helt sikker på at kun den rigtige modtager af filen kan se indholdet. Encrypto kan fås til både macOS og Windows, så du kan sende og modtage filer uanset hvilket af de to styresystemer du eller modtageren bruger.

Det hele er meget nemt. Du åbner Encrypto og hiver simpelthen bare en eller flere filer eller mapper fra Finder over på appen. Så skriver du et kodeord og giver en hint, hvis du vil, og trykker på Encrypt-knappen. Når krypteringen er færdig kan du vælge at dele filen med andre via Mail, Beskeder etc. eller du kan gemme den. Bruger du appen Hider kan du med et tryk på en knap få skjult original-fiulen, hvis du ønsker det.

Når modtageren vil åbne filen skal vedkommende have Encrypto installeret og indtaste kodeordet. Herefter kan indholdet ses og gemmes.

Krypteringen foregår via den såkaldte AES-256-kryptering. Det siger dig sikkert ikke så meget men det er en 256 bit-kryptering der er så stærk det bogstaveligt talt vil tage milliarder af år at bryde koden og i øvrigt vil kræve mere lagerplads end samtlige computere på jorden råder over. Sagt med andre ord: Den er ubrydelig. Derfor skal du også sørge for at huske kodeordet du har krypteret med. Glemmer du det - og har du slettet den originale krypterede fil - vil du aldrig kunne få adgang til indholdet igen.

Du læse mere om Encrypto hos udviklerne eller hente det med det samme gratis i App Store (link).