Markedet for apps med vittigheder eller jokes er enormt overbefolket. Der findes vel hundredevis af apps at vælge mellem. På dansk er udvalget en hel del mindre. Min favorit til et godt og hurtigt grin er Joke it til 6 kroner. Der er over 1.000 vittigheder i kataloget og flere kommer til dagligt. Der er nemlig en smart funktion så brugerne af appen kan tilføje nye jokes. Det gør selvfølgelig også at kvaliteten af de enkelte jokes er svingende, men smag og behag er jo som bekendt forskellig, så det er til at leve med. Finder man en særlig god joke, som man vil dele med andre, kan det ske via Facebook, SMS, mail etc. Man kan også give de enkelte jokes en bedømmelse, så man kan være med til at få luget ud i de allerværste af slagsen.

Vittighederne er ordnet i kategorier, men man kan også vælge at få serveret en tilfældig joke. De lidt ældre læsere vil nok kunne huske de "kære" alle børnene-jokes der var fremme for 20 år siden. Jeg havde selv lykkeligt glemt dem, men Joke it indeholder en hel kategori med vittigheder af denne type - og børn er stadig vilde med denne primitive - men alligevel finurlige - form for vittigheder. Jeg benytter den selv, når ungerne endnu engang vil have farmand til at fortælle en vittighed. Det er ikke altid man lige kan huske en (man ikke allerede har fortalt) og så er det dejligt nemt med en app til formålet.

Joke it findes ikke længere i App Store.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.