Vi omtalte første gang iPhone-appen Indkøbslisten første gang i november sidste år. Siden har det været på toplisten over de mest solgte apps i Danmark. I skrivende stund ligger det nummer 4 i kategorien Utilities.

Programmets brugerflade er delt i to; Redigering af indkøbslisten og selve indkøbet. I den første del kan man tilføje nye varer med beskrivelse, antal, enhed og pris. Det er let at udskifte/slette en vare og har du først tilføjet en vare én gang, husker programmet det. Næste gang du skal tilføje varen, skriver du bare de første 2-3 bogstaver og vælger varen fra listen. Der er også mulighed for at tømme hele listen.

Når du står i butikken og er i gang med indkøbene fungerer det på den måde, at du trykker på indkøbskurv-ikonet i programmet når du har taget varen i butikken. I programmet bliver varen herefter flyttet fra indkøbslisten til den “virtuelle indkøbskurv”. På den måde er det let at se, hvilke varer du har taget og hvilke du mangler. Du kan også se prisen på de varer du har lagt i kurven, varer på listen og den samlede pris for hele listen.

Siden vores første omtale, er programmet blevet opdateret. Specielt skal fremhæves muligheden for at sende en indkøbsliste via mail, som herefter kan importeres i programmet på modtageres telefon. Rigtigt smart hvis man har flere iPhones i familien, hvor den ene kan lave indkøbslisten, som sendes til den anden, der for eksempel kan foretage indkøbene på vej hjem fra arbejde.

Indkøbslisten er også opdateret med nyt grafisk design, der selvfølgelig inkluderer højopløselig grafik til iPhone 4. Der er kommet understøttelse af kategorier og mulighed for at fjerne købte varer fra listen.

Det bedste af det hele er dog, at indkøbslisten nu kun 6 kr i App Store (link).