Ikke er klar med deres augmented reality-app til iOS. Med appen, der hedder IKEA Place, kan man lede efter IKEA-møbler og placere dem i sit hus eller lejlighed via Apples nye Augmented Reality-funktion. Frq starten har IKEA tilføjet mere end 2.000 møbler til appen: Sofaer, stole, borde og så videre.

Når du har hentet appen skal du som det første scanne rummet med iPhonens kamera. Dette for at appen får en ide om rummets indretning. Herefter kan du vælge de mere end 2.000 møbler og få dem vist som de ville tage sig ud i den stue eller hvor du ønsker det. Møblerne kan roteres og flyttes rundt som du ønsker det. Du kan tilføje flere møbler på samme tid og gemme resultatet som et billede til senere brug.

Af en eller anden grund er IKEA Place ikke udgivet i Danmark, men kun i USA. Du kan altså foreløbig kun hente den, hvis du har en amerikansk iTunes-konto. Du kan dog få en lille smagsprøve i videoen herunder: