Facebook har lanceret en video-app til Apple TV. Med appen kan du eksempelvis se videoer der deles af dine venner, videoer fra dem du følger, anbefalede videoer samt top live videoer. Videoerne er inddelt i seks forskellige kategorier, der alle - i øjeblikket - er uden reklamer.

Den nye app er faktisk ikke en ny app men indbygget i den normale Facebook iOS-app, der bare har video-funktionalitet, når man installerer den på Apple TV. Omvendt har man ikke adgang til video-appen, hvis man er på iOS. Her må man nøjes med Facebooks normale video-funktionalitet.