DR har lanceret version 5 af deres radio-app, DR Radio. Der tale om en helt ny app med ændret design og funktionalitet. Ifølge DR gør den nye app et nemmere at lytte til radio uanset om det sker direkte eller tidsforskudt. Du kan endda også finde programmer og serier, for eksempel fiktion, der ikke har været sendt på radio.

I appen vil DR komme med anbefalinger til udvalgt indhold, men du kan også selv finde præcis det du vil høre. Appen husker hvilke programmer du er startet på at høre, og giver dig mulighed for at fortsætte lytningen, eller finde næste program i rækken. Du kan downloade enkelte udsendelser/episoder, så du kan høre dem uden at have internetforbindelse.

Den nye radio-app er udviklet i samarbejde med norske NRK, og det ser da også ud til at DR's app er en tro kopi af det norske forbillede som har et par år på bagen.

DR Radio giver blandt andet adgang til:

- Alle DRs live-kanaler
- Alle DRs on demand-programmer
- Alle DRs særlige podcast-produktioner
- Programoversigt for hver kanal

Samt meget mere.

Du kan hente DR Radio gratis i App Store (link).