Feral Interactive har i dag udgivet DiRT Rally til macOS via Steam. DiRT Rally er formodentligt det mest realistiske rally-spil nogensinde så man virkelig fornemmer hvordan det er at køre en bil lige på kanten af det mulige med pulsen helt i vejret. Tager du for høj en risiko og dummer dig kommer straffen prompte. Omvendt bliver du belønnet tilsvarende hvis du forstår at bevare kontrollen over bilen, hvor andre slækker lidt på gassen.

Der er tre forskellige discipliner: disciplines: Almindelig rally fra punkt til punkt, rallycross på små baner og kørsel op af bjergsider (hillclimb).

Jeg har endnu ikke haft tid til selv at prøve spillet endnu, men forgængeren, Dirt 3, er det absolut bedste bilspil udgivet til Mac, så man kan godt tillade sig at skrue forventningerne i vejret. Anmelderne har også været helt oppe i toppen af skalaen når de har skulle givet karakterer til Dirt Rally.

Feral anbefaler at man bruger et rat eller en gamepad, når man spiller, men man kan også bruge tastaturet. Systemkravene er forholdsvis beskedne, så Dirt Rally vil kunne spilles på selv flere år gamle Macs. Men tjek for en sikkerheds skyld lige kravene inden du køber det.

Dirt Rally kan fås fra Feral Store eler Steam for 50 euro. Senere kommer det i Mac App Store.