Efter min mening er "The Room" og "The Room two" nogle af de bedste spil nogensinde udgivet til iPaden. 3'eren i rækken er ingen udtagelse, og kan derfor sagtens fortjene at blive fremhævet endnu en gang mens jeg venter på af 4'eren forhåbentligt snart kommer. The Room Three har et par år på bagen og er er ikke blevet opdateret længe. Det skal du dog ikke lade dig afskrække af. Spillet er ganske imponerende og er derfor også på listen over App Store-redationens udvalgte spil. Det er vel det man kalder en klassiker.

The Room Three er lige som de to andre spil i serien en blanding af mystik, skjulte objekter og puzzle-spil. Man skal indsamle viden og værktøjer, som kan bruges i det videre opklaringsarbejde, så man hele tiden kommer tættere på at få løst mystikken. I 3'eren foregår historien i en mystisk borg kaldet "Grey Holm" på en øde ø.

Spiller er betydeligt mere omfattende og længere end de tidligere udgaver. Der er også et par nyskabelser, som jeg ikke vil afsløre her.

Har du ikke allerede prøvet de to første spil kan det også anbefales. Måske er det lige frem en fordel at starte med begyndelsen. Men pas på, for du bliver helt sikkert fanget af universet.

The Room Three kan hentes i App Store (link).