Apple har frigivet version 1.5 af deres ebogslæser og boghandels-app, iBooks. Den indeholder flere nye funktion som et tema specielt til læsning i mørke, så øjnene bliver mindre trætte.

Derudover er der mulighed for læsning i fuld skærm og flere skrifttyper at vælge mellem. Blandt nyhederne er Athelas, Charter, Iowan og Seravek. Der er også kommet en nyt klassisk omslag til public domain-bøger og understøttelse af pop-up fodnoter. Sidst men ikke mindst er paletten til valg af markeringsfarve blevet ændret, så det er blevet nemmere at vælge en farve.

iBooks kan hentes gratis til iPad og iPhone i App Store (link)