Denne app er uundværlig, når du skal ud og flyve. Specielt hvis det er noget du gør ofte, og vil udnytte din tid optimalt. App in the Air fungerer som en personlig assistent, der sørger for at holde dig opdateret både før, under og efter rejsen. Det bedste er, at appen understøtter Apple Watch, så du ikke skal hive iPhonen frem fra lommen hele tiden.

Appen hjælper dig med stort set alt, når det handler om selve flyrejsen, lige fra hvor lang tid der er til boarding, til flyet letter og lander, hvilken gate flyet går fra, hvor lang tid der tager at gå til gaten, vejret og klokken på destinationen og så videre. Kort sagt alt.

På iPhonen er detaljegraden og kvaliteten af informationerne imponerende høj, mens man på Apple Watch får overblikket. Det er virkelig smart, at man netop bare løfter sin hånd, og med et hurtigt kig får de vigtigste informationer.

App in the Air er gratis med de mest basale ting, mens premium-funktioner kan tilkøbes efter behov. Kan hentes i App Store (link)