For at fejre 20 års jubilæet for udgivelsen af George R. R. Martins bog “A Game of Thrones”, er der blevet udgivet en Enhanced Edition eksklusivt i iBooks Store. Denne udvidede udgave byder på en masse ekstramateriale i form at kort, billeder, forfatterens noter, info om karaktererne etc. Det oplyser Apple i en pressemeddelelse.

“Vi er kommet ind i en ny periode i udgivelseshistorien”, udtaler forfateren George R.R. Martin. “Den digitale bog giver læserne mulighed for at opleve alt dette rige sekundære materiale. Det har ikke været muligt før. Disse forbedrede udgaver, der kun er tilgængelige i iBooks, omfatter våbenskjolde, familietræer og ordlister. Alt, hvad der forvirrer dig, alt hvad du ønsker at vide mere om, det er lige der ved hånden. Det er en fantastisk næste skridt i bøgernes verden.”

Den første bog er udkommet, mens de sidste fire bøger i serien bliver udgivet i de kommende måneder. Du kan købe A Game of Thrones i iBooks Store for 75 kr (link). De andre fire bøger kan forudbestilles for 99 kr per styk.