Findes der noget mere irriterende end en sløret baggrundsbillede på en lækker højopløselig Retina-skærm? Ja det gør der: Når bageren er løbet tør for hindbærsnitter, men det er en anden sag. En lækker Apple-skærm fortjener selvfølgelig et lækker billede i høj opløsning så det står klart og tydeligt. Hvad skulle pointen ellers være med høj opløsning, hvis ikke man udnytter det?

Wallpaper Wizard 2 er en Mac-app der giver dig mere end 25.000 lækre baggrundsbilleder i høj Retina-kvalitet. Alle billederne er håndplukket og sorteret efter emne. Du kan bruge dem på alle dine Macs uanset om du har en MacBook eller en stationær iMac.

Wallpaper Wizard har eksisteret i nogle år, men i sommers blev projektet overtaget af Macpaw der er kendt og belønnet for deres lækre design og brugergrænseflader. Macpaw har siden arbejdet på at tage appen til næste niveau.

Blandt funktionerne i Wallpaper Wizard 2 er:

  • 25.000 billeder - nye kommer til hver måned
  • 4K-opløsning på alle billeder
  • Understøttelse af op til 5 skærme
  • Funktion der automatisk skifter baggrundsbiller

Spilleliste for baggrundsbilleder

Jeg vil især fremhæve funktionen med automatisk skift at baggrundsbillede. Det er som en slags playliste for baggrundsbilleder. Tilføj dem du kan lide og fortælles appen hvor tit den skal skifte. Der sker automatisk uden at du skal åbne appen.

Der er så mange gode billeder, at selv hvis du skifter hver time døgnet rundt vil du have billeder nok til de næste tre år. Skifter du én gang daglige har du til resten af livet. Du behøver med andre ord aldrig bruge tid på at lede efter billeder i Google, hvor du højt sandsynligt også har svært ved at finde et i den rigtige størrelse og opløsning. Med Wallpaper Wizard 2 går det meget nemmere.

Har du flere skærme tilsluttet din Mac? Det er intet problem med Wallpaper Wizard 2. Den understøtter nemlig op til 5 skærme. Du kan selv vælge om de skal have det samme baggrundsbillede eller om de skal være forskellige.

Pris og tilgængelighed

Du kan hente Wallpaper Wizard 2 og prøve det gratis i 7 dage (link). Er du tilfreds kan du efterfølgende købe en licens for $10 (ca. 65 kroner).

Abonnerer du på Setapp får du adgang til Wallpaper Wizard 2 og mere end 100 andre apps for $10 om måneden. Du kan installere og prøve Settapp gratis i en måned: setapp.com